Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Beskrivelse af Friluftskolen


Hermed en folder. om FLS- se nederst.

 

Du kan også læser teksten her:

Friluftsskolen
På Skolen ved Sundet har vi en specialafdeling for børn med bevægehandicap og andre udfordringer. Derfor tilbydes der specialklasseundervisning for kommunens elever med behov for særlige hensyntagen og støtte indenfor ovenstående område. Undervisningens overordnede formål er med udgangspunkt i folkeskolelovens bestemmelser.
Friluftsskolen består af elever på indskoling, mellemtrin og udskoling og afdelingen har kapacitet til at have 45 elever.
Målgruppe
Tilbuddet retter sig mod elever med følgende vanskeligheder:
I forbindelse med placering af elever på kommunens specialskoler og specialklasserækker indgår følgende vurderinger:
• Elevens samlede funktionsniveau
• Effekten af den tidligere iværksatte undervisning og specialpædagogiske støtte og indsatser
• Handicappets/ udfordringernes art og omfang
Tilbuddet er ikke et dagbehandlingstilbud.
 

Beskrivelse af afdelingen
Hverdagspraksis i tilbuddet bygger på Styrelsesvedtægten for folkeskolelovens mål.
I både skole og KKFO tager al aktivitet udgangspunkt i elevens individuelle undervisningsplan, som indeholder beskrivelser, mål, metoder og evaluering af undervisning. I hverdagen arbejder vi på, at der skabes en fælles forståelse for elevernes udfordringer, og for hvordan den enkelte elev støttes bedst muligt i skolen, i fritiden samt hjemme hos forældre, så eleven oplever succes i dagligdagens aktiviteter.
”Vi vil være Amagers bedste Friluftsskole” - Citat elev
Vi lægger vægt på at møde eleven, hvor eleven er, samt at skabe tryghed, gode relationer og forudsigelighed i hverdagen. Målet med undervisningen er at give eleverne optimale udviklingsmuligheder, så de på sigt kan deltage aktivt i samfundet med de særlige forudsætninger de har.
I tilbuddet har lærere og pædagoger et dobbelt fokus.
Det vil sige, at der er tale om et varieret undervisningstilbud, som er baseret på undervisningsdifferentiering og inkluderende læringsmiljøer. Der bliver udover faglig læring arbejdet med kammeratskabsdannelse, udvikling af selvværd, hensigtsmæssige udtryksformer, strategier til at tackle vanskeligheder etc.
KKFO
Der er tilknyttet egen special-KKFO. KKFO arbejder ud fra samme tilgang og forståelse som i skoledelen.
Der er et tæt samarbejde mellem undervisningstilbuddet i skole og KKFO. Det betyder bl.a. at pædagogerne, som arbejder i KKFO også er tilknyttet skoledelen, således at børnene oplever kendte voksne. KKFO’ pejlemærker er med skærpet opmærksomhed på personlig udvikling etc.
Samarbejde mellem skole og hjem
Som skole kan man ikke gøre det alene. Derfor spiller det gode og konstruktive forældresamarbejde en stor og vigtig rolle. Kort sagt: samarbejdet er vigtigt fordi: Sammenhold, tillid og hjælpsomhed omkring børn, giver sammenhold, tillid og hjælpsomhed mellem børn!
Forældremøder. Der afholdes 1-2 gange årligt forældremøde i afdelingen.
Netværksmøder. Der afholdes netværksmøder efter behov. På netværksmøderne deltager forældre/værge og lærere/pædagoger. Efter behov kan BCK, afdelingsleder og rådgivere deltage.
Forældreråd. Derudover arbejder vi med et klasseforældreråd, som består af forældrerepræsentanter fra afdelingen.
Samarbejde med BCK. Udvikling af pejlemærker for den pædagogiske opgave sker i tæt samarbejde med BCK og ledelse. BCK, ledelse og personalets samarbejde omkring den konkrete opgaveløsning varierer afhængigt af kravet i opgaven. BCK har tilknyttet følgende faggrupper: talepædagog, psykolog, ergo og fysioterapeut. BCK har til opgave at rådgive omkring kerneopgaven, foretage undersøgelser, observere børn og personale i praksis samt yde rådgivning til forældre og de nære professionelle.
BCK varetager konsultative forløb i forhold til enkelte medarbejdere og i team. BCK tilbyder i samarbejde med ledelsen supervision til personalet. I disse forløb arbejdes der med læringsmål for personalet med henblik på at sikre kvalitet i den specialpædagogiske opgaveløsning.
Fys/ergo er med i undervisningen, varetager genoptræning med børn efter operation, afvikler undervisningsrelateret træningsforløb med de elever der har behov. Ydermere er de behjælpelige med hjælpemidler, bandagist ect.
Skolen er ikke en behandlingsskole.
Ressourcecenter (RC). Friluftsskolen har i forbindelse med den pædagogiske opgaveløsning, etableret et ressourcecenter (RC) på skolen. I RC vil være et rådgivende og udøvende korps til støtte for medarbejderne i det daglige arbejde. RC består både af et overordnet udvalg af afdelingsleder for skoledelen, afdelingsleder for KKO, psykolog og ad hoc talepædagog, fys/ergo etc.
Transport. Alle eleverne har kørselsmulighed til & fra
institution. Forældrene skal selv orientere kørselskontoret, hvis der er ændringer i de daglige kørselsaftaler. Ved varige ændringer tager skolen selv kontakten til HB (Handicap Befordring)

Samarbejde med UU-vejleder Der udarbejdes en vejledningsplan fra 8. klassetrin. Der skal samtidig foretages en uddannelsesparathedsvurdering af elevernes personlige, sociale, faglige og praksisfaglige kompetencer i forhold til deres ønsker efter udskolingen. Dette sker i samarbejdet mellem skole og UU-vejleder – og formidles til forældrene ved skole/hjem-samtaler. I 9. klasse afholdes fortsat møder, hvor UU-vejleder deltager. Her drøftes mulige besøg på uddannelsesinstitutioner, virksomheder og aftales praktikker, og der fremlægges ønsker for fremtiden efter endt skolegang. Hvis eleverne kan klare det, deltager de i mødet. Eleven og UU-vejleder laver i samarbejde en uddannelsesplan/ansøgning på optagelse.dk inden 1.3. I planen beskrives fremtidige tiltag, behov for SPS-støtte, relevant uddannelsessted og yderligere fremtidsønsker. Der afvikles løbende individuelle elev-samtaler med UU-vejleder i løbet af 8. og 9. klasse. I efteråret holder udskolingen et forældremøde med oplæg fra UU-vejleder.

 

 

Dokumenter

folder_NY.pdf

Shape Created with Sketch.