Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolens profil

Udskolingen

Skolen ved Sundet er en stor, mangfoldig folkeskole med omkring 950 elever fra 0. til 9. klasse. Vi er en fire sporet skole med almene klasser og en specialklasserække, F sporet. Almenklasserne er organiseret i en afdeling for 0. til 5. klasse og en afdeling for 6. til 9. klasse.

Vi arbejder ud fra et syn på børn, hvor forskellighed er en styrke. Børn kommer med forskellige erfaringer, sprog, kulturer, interesser og forudsætninger, og vores opgave er at skabe læringsmiljøer, hvor så mange børn som muligt kan udvikle sig både fagligt og socialt.

På skolen arbejder vi med læsevejledning, matematikvejledning, dansk som andetsprog og LKT, Læring, Kontakt og Trivsel. Disse funktioner er samlet i skolens Ressourcecenter og skal være med til at understøtte elevernes læring og trivsel.
 

Vi lægger vægt på variation i undervisningen, bevægelse, elevinddragelse og fællesskab. Samtidig arbejder vi for kontinuitet omkring klasserne, så eleverne oplever stabile relationer til deres lærere og pædagoger.